FORSIDE

KURSET

KURSUSPLAN

LÆRERSTAB

PRIS OG
TILMELDING

GALLERI

KØRSELS-
VEJLEDNING

 

TLF +45 61 72 78 97

danishstrings@danishstrings.dk

 

Siden ses bedst i 1024 x 768
Design AlFl Copyright © 2007 Alle rettigheder forbeholdes.
Senest opdateret:
februar 02, 2010

          

 

Danish Strings afholder i år for 12. gang sommerkursus for strygere, og også i år  finder kurset sted på Bråskovgårds Efterskole. Kursets koncept er naturligvis uændret, og vi håber at se både mange af vore tidligere og nye kursister i disse dejlige omgivelser. 

Kurset ligger i perioden 26. juni til 4.juli 2010.

Også i år vil kurset være for strygere på alle niveauer; børn og nybegyndere såvel som voksne amatører og professionelt studerende, da vi mener, at alle på forskellig vis kan inspirere og bidrage til den gode stemning.

Der vil blive lagt vægt på både ensemblespil i større og mindre grupper samt individuel undervisning. Orkesterspillet vil være tilrettelagt som mindre niveaudelte kammerorkestre, således at ingen kommer til at føle sig udenfor (dog er et minimum af nodekendskab nødvendigt for at kunne deltage i kammerorkestrene). Endvidere tilbydes hold med spillemandsmusik samt holdundervisning. Vi vil derudover være behjælpelige med at sammensætte kammermusikgrupper og instruere disse i det omfang, det er muligt.

Vi byder i år Gert von Bülow velkommen som ny fast leder af celloafdelingen og vi er rigtig glade og stolte af at kunne præsentere Andreas Brantelid som gæstelærer. Violinistinderne Yuzuko Horigome, Agnieszka Marucha og Eszter Haffner samt violinisterne Tobias Durholm og Joseph Swensen er ligeledes gæstelærere i år. Ikke alle gæstelærere er til stede under hele kurset.  

Tina Træholt holder pause i år og Orkester 2 og 3 vil derfor blive ledet af henholdsvis Flemming Patrick Andersen og Lars Bjørnkjær. Orkester 1 ledes som altid af Jesper Rudloff.

Hver kursist vil blive tilbudt i alt tre individuelle lektioner hos en eller flere lærere efter eget valg. Ydermere vil der være masterclasses i ugens løb, hvor alle er velkomne både som aktive og passive.

Alle gæstelærere vil naturligvis undervise ved masterclasses og individuelt og kurset åbner med en masterclass af Anker Buch, som også vil give et begrænset antal privatlektioner.

Endvidere vil der være koncerter med kursets lærere og gæstelærere, udflugt, filmforevisninger,  foredrag og violinbygger Jens Stenz flytter sit værksted til Bråskovgård i kursusugen.

Vi håber meget at se dig på vores kursus.

Med venlig hilsen

Lars Bjørnkjær  -  Leif Greibe  -  Flemming Patrick Andersen


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
  

GÆSTELÆRERE 
2010 


Yuzuko Horigome

 


Agnieszka Marucha

 


Eszter Haffner

 


Andreas Brantelid

 


Tobias Durholm

 


Joseph Swensen