top bg
Danish Strings
 

Kurset

Danish Strings afholder i år for 19. gang sommerkursus for strygere, og i år flytter kurset til Askov Højskole. Kursets koncept er naturligvis uændret, og vi håber at se både mange af vore tidligere og nye kursister i disse dejlige omgivelser.

Kurset ligger i perioden 1. juli til 9. juli 2017.

Også i år vil kurset være for strygere på alle niveauer; børn og nybegyndere såvel som voksne amatører og professionelt studerende, da vi mener, at alle på forskellig vis kan inspirere og bidrage til den gode stemning.

Der vil blive lagt vægt på både ensemblespil i større og mindre grupper samt individuel undervisning. Orkesterspillet vil være tilrettelagt som mindre niveaudelte kammerorkestre, således at ingen kommer til at føle sig udenfor (dog er et minimum af nodekendskab nødvendigt for at kunne deltage i kammerorkestrene). Endvidere tilbydes Salon Orkester. Vi vil derudover være behjælpelige med at sammensætte kammermusikgrupper og instruere disse i det omfang, det er muligt.

Joseph Swensen vil køre et projekt med konservatorieeleverne, som blandt andet omfatter orkester og muligheden for at prøve/lære at dirigere. Joseph Swensen er en af verdens førende violinister og har desuden en stor dirigentkarriere, så der er en super mulighed for at få et indblik i at stå foran et orkester.

Vi er i år stolte af at kunne præsentere disse gæstelærere: Den kinesiske violinist Mo Yi, den islandske violinist Gudny Gudmundsdottir og den svenske cellist Astrid Lindell.
  Orkester 1 ledes som altid af Jesper Rudloff. Orkester 2 og 3 ledes af Mette Hanskov.

Hver kursist vil blive tilbudt i alt tre individuelle lektioner hos en eller flere lærere efter eget valg, og der vil være masterclasses i ugens løb, hvor alle er velkomne både som aktive og passive.

Alle gæstelærere vil naturligvis undervise ved masterclasses og individuelt og kurset åbner med en lærerkoncert.

Endvidere vil der være koncerter med kursets lærere og gæstelærere, filmforevisninger……og naturligvis vores berømte BAD TASTE konkurrence.

Violinbygger Jens Stenz flytter sit værksted til Askov og datoer følger.

Vi håber meget at se dig på vores kursus.

Med venlig hilsen

Flemming Patrick Andersen


Danish Strings | Ugledigevej 24 | 4720 Præstø | Tlf. 30 64 58 65 | Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!